Aarhus

Velkommen til Sano Aarhus

Sano Aarhus er roligt og smukt beliggende i Skåde Bakker ved Højbjerg. Huset er en hvid, herskabelig villa, som er blevet udbygget af flere omgange. Inden for hersker en aktiv og uformel atmosfære med et engageret og højt kvalificeret, professionelt personale.

Vi har en flot træningssal med fitnessudstyr, stepbænke og pilatesbolde. I stueetagen har vi et stort ergo-lokale og køkken, som serverer sunde måltider i den rummelige spisestue. Vi har også en lækker opholdsstue samt udestue. Vi har elevator til de, som er dårligt gående.

Sano Aarhus har en stor have, som er flittigt besøgt af både rådyr og egern. En spadseretur væk ligger Marselisborgskoven og Moesgaard strand. Centrum af smilets by, Aarhus, ligger blot seks kilometer væk, og der er hyppige busforbindelser til Sano.

Vi har 27 værelser, hvoraf 24 er enkeltværelser og tre er dobbeltværelser.

Smiley Rapport
Se Sano Aarhus' Smiley Rapport >>