Skælskør

Velkommen til Sano Skælskør

Sano Skælskør ligger i smukke, grønne omgivelser tæt på skov og strand. Her er fred og ro, og du møder et personale, der med service og godt humør skaber en helt speciel atmosfære omkring dit ophold.

Huset er rummeligt med flotte lokaler til fitness, fysioterapi, ergoterapi, boldhold og varmtvandsbassin. Der er elevator til dem, der har svært ved at gå på trapper. Der er stor spisestue og to nyindrettede opholdsstuer.

I Sano Skælskør er der rig mulighed for naturoplevelser, fx ligger Kobæk Strand med sin brede, hvide sandstrand kun 2,5 km væk.

I Sanos park er der et stisystem, hvor du kan løbe ture eller gå stavgang. En spadseretur på kun 1,5 km langs det smukke Skælskør Nor bringer dig ind til Skælskør by med gamle bindingsværkshuse og en charmerende havn i centrum.

 
Vi tilbyder ophold med og uden overnatning
Sano Skælskør har 13 lejligheder og 35 værelser, hvoraf 26 er enkeltværelser, og ni er dobbeltværelser.
 

Åbningstider
Sano i Skælskør holder åbent alle hverdage og i weekenden.

Smiley Rapport
Se Sano Skælskørs Smiley Rapport >>