AlterG

AlterG blev oprindeligt udviklet af NASA til at træne astronauter efter længere ophold i et vægtløst miljø.

Hvem kan træne i AlterG?
AlterG er velegnet, hvis du gerne vil træne din gangfunktion, balance, kondition på trods af smerter og gener i fx fødder, knæ, hofte og ryg. Den er også yderst velegnet til genoptræning efter en sportsskade eller efter operation af fx nyt knæ eller hofte.

Hvad enten du er eliteidrætsudøver med en sportsskade eller ikke har dyrket motion i flere år på grund af smerter, kan AlterG give dig muligheden for at komme godt i gang. Vi kan øge belastningen, efterhånden som din krop bliver stærkere.

Hvordan virker AlterG?
Et Anti-Gravity-Løbebånd fungerer ved, at det mindsker tyngdekræften, så den, der træner, vejer mindre.

Under træningen befinder din underkrop sig i et ‘telt’ med positivt lufttryk. Det overfører en løftende kraft til kroppen. Det betyder, at træningen sker med mindre belastning af muskler og led. Ved hjælp af trykluft kan din vægt reduceres med op til 80 procent.

Man kan indstille hastighed og hældning som på et normalt løbebånd. AlterG bliver anvendt af fysioterapeuter på hospitaler, private klinikker og af professionelle sportsudøvere over hele verden.

Book din behandling
For at booke en behandling kan du ringe til os på telefon 7879 0000. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til behandlingen.