MinRehabilitering - app til dig, der er på Sano

I juni 2023 fik Sano ny patientapp ved navn MinRehabilitering. 

Appen har til formål at støtte og vejlede dig under dit rehabiliteringsforløb.

Appen indgår aktivt i rehabiliteringsforløbene på Sano og giver bl.a. mulighed for at tilgå et individuelt tilpasset træningsprogram.

MinRehabilitering indeholder derudover en kalenderfunktion, som gør det muligt at have sit opdaterede dagsprogram lige ved hånden samt et kontaktmodul, hvor brugeren efter aftale kan kommunikere med sine behandlere.

Hvis du til forundersøgelsen kan tildeles et rehabiliteringsforløb på Sano, får du tilsendt et link til MinRehabilitering, som du skal klikke på for at fuldføre din oprettelse i appen.

Dine basale personoplysninger er udfyldt på forhånd, når du modtager linket.